Lægemiddel, behandlingstid og bivirkninger

Dette gælder i Sverige. Der kan være andre anbefalinger i de andre nordiske lande og andre lande.

Smertestillende medicin virker bedst, når den tages på faste tider over døgnet. Den grundlæggende smertebehandling efter mandeloperation til i øvrigt raske børn er et inflammationshæmmende lægemiddel (COX-hæmmer/NSAID, (f.eks. Ipren, Voltaren), som skal tages sammen med medicin, som indeholder paracetamol (f.eks. Panodil, Alvedon). Disse mediciner fås i håndkøb på apoteket, altså uden recept. Hvor længe barnet behøver at tage smertestillende medicin, kan afhænge af, hvilken type mandeloperation, der er udført. Køb den anbefalede medicin i GOD TID, så den ligger klar, når I vender hjem efter operationen. Hvis dit barn eventuelt behøver supplerende medicin på recept, får I den ved operationen.

De anbefalede doser af medicinen er beregnet til i øvrigt raske børn, som kan drikke nok væske. Det er vigtigt både at drikke og spise i dagene efter operationen for at få nok næring. Hvis du har store problemer med at få dit barn til at drikke, skal du kontakte sundhedsvæsnet.

Læs mere under fanen Vigtigt.

Hvis der opstår problemer med, at barnet ikke vil tage medicinen, kan du prøve denne medicin i en anden form. De fleste af de anbefalede lægemidler findes både i form af tabletter, i flydende form, stikpiller, sugetablet eller brusetablet til opløsning i vand. Apoteket kan hjælpe med, at I får den rigtige dosis, hvis I skifter mellem formerne på medicinen. Når I forlader hospitalet, får I tydelig information om smertelindring fra afdelingen. Hvis I tager hjem på operationsdagen, skal du få at vide, hvor meget medicin dit barn allerede har fået, så I ved, hvor meget medicin I skal give i resten af det første døgn.

Behandlingstid

Hvor længe dit barn skal tage smertestillende medicin, kan afhænge af, hvilken type mandeloperation, der er foretaget. Når mandlerne opereres helt ud (tonsillektomi), skal man ofte tage smertestillende medicin i en længere tid på ca 8 døgn, nogen gange længere. Hvis det kun er del af mandlerne, der opereres ud (tonsillotomi) er smertestillende medicin normalt nødvendig i ca 5 døgn. Læs mere under fanen om mandeloperationer.

Nedtrapning af lægemidler

Det er VIGTIGT, at alle børn får den anbefalede dosering af smertestillende medicin i de første dage. Når du og dit barn vurderer, at han/hun begynder at have mindre ondt, anbefales, at I stopper med paracetamol i første omgang. Fortsæt med at give COX-hæmmere/NSAID på faste tider. Efterhånden som smerten derefter aftager, skal du gå over til kun at give COX-hæmmere/NSAID efter behov. Læs mere i rubrikken Smertevurdering.

Inflammationshæmmende medicin

COX-hæmmere (NSAID/Ikke-steroidbaseret antiinflammatorisk medicin) Smertelindrende virkning opnås cirka 30 minutter efter indtagelse af en tablet eller en opløsning til at drikke. Den anbefalede medicin er Ibuprofen (f.eks. Ipren, Brufen) ELLER Voltaren. Vær opmærksom på, at KUN ET AF DE anbefalede inflammationshæmmende lægemidler skal anvendes. Ibuprofen fås i håndkøb uden recept som i følgende medicinformer: mikstur/flydende og stikpiller.

Bivirkninger/risici

COX-hæmmere kan gives til de fleste børn, også dem, der har astma, men det er MEGET VIGTIGT, at den første dosis er givet og bedømt på hospitalet. Hvis dit barn har astma, skal du spørge lægen, om barnet skal tage denne medicin. Medicinen må ikke bruges ved allergi mod acetylsalicylsyre eller andre COX-hæmmere/NSAID, eller hvis barnet har usædvanligt nemt ved at bløde. Risikoen for bivirkninger øges med stigende doser. Ved alle blødninger i halsen skal sundhedsvæsnet STRAKS kontaktes. Læs mere under fanen Vigtigt.

Dosering

mg/kg = milligram per kilo kropsvægt, som barnet vejer

  • Ibuprofen døgn 1-8 = 5-7 mg/kg, dosen skal gives 4 gange per døgn, hver sjette time (ikke oftere)
    (Hvis dit barn vejer 61 kg eller mere, så er den største tilladte dosis 400 mg x 4/døgn)

Læs mere i rubrikken Behandlingstid og nedtrapning af medicin.

Paracetamol

Paracetamol (f.eks. Alvedon, Panodil) dæmper smerte og feber men har ingen inflammationsdæmpende virkning. Efter en halv til en hel time efter indtagelse opnås den smertestillende virkning af en tablet eller oral opløsning (til at tage gennem munden). Med stikpiller opnås den fulde virkning først efter to til tre timer. På operationsdagen og 2 døgn efter mandeloperationer (døgn 1-3) anbefales en højere dosering af paracetamol. På døgn 4 er det vigtigt, at brugen af paracetamol reduceres.

Bivirkninger/risici

Det er meget vigtigt at følge de anbefalede doser. Ved for høj dosis gennem længere tid er der risiko for alvorlig leverskade.

Dosering

mg/kg = milligram per kilo kropsvægt, (som barnet vejer)

  • Paracetamol døgn 1-3 (døgn 1 er operationsdagen)= 24 mg/kg, dosen skal gives 4 gange per døgn, hver sjette time (ikke oftere)
    Hvis dit barn vejer 40-59 kg, er den største dosis 1000 mgx4/døgn. (Hvis dit barn vejer over 60 kg, er den største tilladte dosis 1250 mg x 4/døgn)
  • Paracetamol 4-8 = 18 mg/kg, dosen skal gives 4 gange per døgn, hver sjette time (ikke oftere)
    (Hvis dit barn vejer 50 kg eller mere, så er den største tilladte dosis 1000 mg x 4/døgn)

VIGTIGT: Børn, som gennemgår en mandeloperation, må aldrig bruge paracetamol i sammen med KODEIN (f.eks. Citodon, Panocod), da kodein øger risikoen for åndedrætsproblemer.
Læs mere i rubrikken Behandlingstid og nedtrapning af medicin.